Vi mennesker f\u00f8des sociale. Vi er flokdyr, og i h\u00f8jere eller mindre grad afh\u00e6ngige af hinanden. Som voksne kan det variere rigtig meget, hvor stort vores behov for social interaktion er, og i hvilken form, men det er under alle omst\u00e6ndigheder et reelt behov. <\/p>\n\n\n\n
Derfor virker det paradoksalt, n\u00e5r man i mange sammenh\u00e6ng kan m\u00f8de formaninger om at b\u00f8rn skal l\u00e6re at v\u00e6re sociale. Overbevises om at v\u00e6re trygge ved fremmede, instrueres i at hilse p\u00e5, lege med, s\u00e5gar kramme, nye mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rger man udviklingspsykologien, er der ingen tvivl om, at trygge b\u00f8rn med en sund tilknytning til deres prim\u00e6re omsorgsperson, i deres eget tempo vil udvide kredsen af mennesker de er trygge ved.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rn der vokser op, trygge i relationen til deres prim\u00e6re omsorgsperson – trygge i at deres prim\u00e6re omsorgsperson er der for dem og er forudsigelig i deres reaktioner, er i langt h\u00f8jere grad trygge ved relationer de danner til andre, senere i livet. <\/p>\n\n\n\n
Omvendt vil b\u00f8rn der har oplevet mangelfuld tilknytning, uforudsigelige reaktioner, afvisninger af behov for tryghed mv., ofte have sv\u00e6rt ved at stole p\u00e5 andre mennesker og relationer n\u00e5r de vokser op. <\/p>\n\n\n\n
Et barns relation til sin prim\u00e6re omsorgsperson bliver skabelonen for fremtidige relationer. Dermed ikke sagt, at man ikke kan udvikle p\u00e5 den, men det er grundlaget vi alle har at arbejde udfra. En god, tryg og tillidsfuld relation, hvor b\u00e5de behov og gr\u00e6nser respekteres, er det bedste udgangspunkt for at vores b\u00f8rn f\u00e5r gode, sunde, sociale relationer i fremtiden. <\/p>\n\n\n\n
Det er altid den voksnes ansvar, at b\u00e5de barnets og egne behov og gr\u00e6nser respekteres. Hvis b\u00f8rn skal l\u00e6re at respektere egne og andres gr\u00e6nser, er vi som forbilleder n\u00f8dt til at vise dem hvordan man p\u00e5 en god m\u00e5de kommunikere sine gr\u00e6nser og handler p\u00e5 dem. At ignorere vores egne behov “for barnet skyld”, risikere at l\u00e6re dem at tilsides\u00e6tte deres behov, fordi de oplever det er forventet af dem. B\u00f8rn g\u00f8r som vi g\u00f8r – ikke som vi siger.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi mennesker f\u00f8des sociale. Vi er flokdyr, og i h\u00f8jere eller mindre grad afh\u00e6ngige af hinanden. Som voksne kan det variere rigtig meget, hvor stort vores behov for social interaktion er, og i hvilken form, men det er under alle … <\/p>\n